Gå til indhold
Derfor bør kristne være miljøbevidste

Derfor bør kristne være miljøbevidste

Med alt hvad du køber, afgiver du en stemme. Hvad stemmer du på?

Gud har sat os som forvaltere af kloden – det er vores kristne pligt at passe på skaberværket

Gud skaber, og Gud ser, at det, han skaber, er godt, læser vi i Første Mosebog. Og da Gud skaber mennesket, giver han mennesket til opgave at være forvaltere over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, ligesom Adam får til opgave at dyrke og vogte Edens have. Vi har fået æren af at forvalte Guds skaberværk – Guds ejendom. Det ansvar er vi forpligtet på. Både fordi vi på den måde ærer Gud for det, han har skabt, og fordi det er vores pligt.

En neutral eller passiv holdning er ikke en mulighed

Mælk, bukser, tandbørster, legetøj. Vi forbruger alle sammen, og vi gør det dagligt. Hver gang vi trykker ”godkend” på dankortautomaten eller i vores netbank, så afgiver vi en stemme. Så stemmer vi på forskellige virksomheder og produktionsformer.

Problemet er, at vi i en globaliseret verden sjældent ser, hvad det egentlig er, vi stemmer på. Vi ser ikke, hvor vores produkter kommer fra, eller hvor de ender. Og det er præcis derfor, at problemet er så stort. Systemet er skruet sammen på ”ude af øje, ude af sind”-måden. Så flyder pengene lettere. Dine penge. Hvis du selv skulle rejse ud og hente din nye trøje på fabrikken, hvor den er produceret, tror jeg, at du i de fleste tilfælde ville løbe chokeret derfra, og aldrig handle der igen.

For sandheden er: Vores forbrug og livsstil finansieres alt for ofte af arbejdere under slavelignende forhold, og vores livsstil kræver, at mange har langt mindre end os.

”Du skal elske din næste som dig selv”, står der. Av.

Samtidig kan naturen ikke følge med på de produktionskrav, vores livsstil stiller. Hvert minut ender plastic på størrelse med en lastbil i havet, og det skaber øer af skrald i Stillehavet svarende til knap 700 gange Danmarks størrelse. Øer bestående af vores skrald. Desuden parkeres tonsvis af skrald i verdens fattige områder, fx Ghana, hvor der i skraldet gemte sig en skærm med Aarhus Universitets logo på.

Det griber ind i alle afkroge af vores hverdag

Det handler om dine forbrugsvaner en tirsdag eftermiddag. Det handler om, hvad og hvor meget du putter i indkøbskurven – både den fra Netto og den fra websiden. Det handler om forbrugsvanerne i din kirke, på dit job, i din familie, i din lejlighed. Er der en kultur, som bør ændres?

Kan vi købe ting, der er bedre produceret? Kan vi nøjes med mindre? Kan vi finde det, vi mangler, i den lokale genbrug? Kan vi reparere det, vi allerede har? Kan vi sløjfe behov, vi selv har skabt?

Begynd et realistisk sted – og fortsæt derfra. Og pas på med at falde i den grøft, hvor undskyldningen for at se sandheden i øjnene er, at miljøaktivisme nødig skulle blive en subreligion blandt kristne.

Vi er sat til at være forvaltere – ikke forbrugere. Det handler om at vælge uret fra.