Gå til indhold
Der er så meget kvinder ikke forstår #MeToo

Der er så meget kvinder ikke forstår #MeToo

Kølvandet efter tv-vært Sofie Lindes statement om sexisme er som bekendt blevet til en veritabel flodbølge af beretninger om alt fra upassende komplimenter til rene sexistiske overgreb.

Kvinder fra mange brancher står frem og fortæller – nogle på mange års afstand – om helt upassende seksuelle tilbud, klamme berøringer og trusler om karriereobstruktioner, hvis ikke chefen modtog visse forfremmelsesbefordrende ydelser. Vildt chokerende hændelser og omfang.

Men med ord lånt fra en reklame (som sjovt nok har været ganske sejlivet) så er der meget kvinder ikke forstår. Der er i hvert fald noget, jeg ikke forstår.

Jeg forstår ikke, hvordan det kan være, at det for tiden ser ud som om, arvesynden kun nedarves i lige linje fra fædre til sønner?

Jeg forstår ikke, hvordan det kan være, at det for tiden ser ud som om, arvesynden kun nedarves i lige linje fra fædre til sønner?

Jeg vil selvsagt ikke på nogen måde forsvare grænseoverskridende mænd. Ej heller vil jeg sige, at det er kvindernes egen skyld, at de er blevet udsat for krænkende ord eller adfærd. I konkrete tilfælde er det en uforskammet forværring af ugerningen, hvis skyld skal fordeles ligeligt.

Men det er altså en sandhed, at både mænd og kvinder er faldet. Og i samspillet mellem kønnene er kvinder ikke udelukkende ofre. Kvinder bruger også deres køn i egoismens tjeneste. Sorry to say, sisters!

Jeg forstår heller ikke, hvordan det kan være, at kvinder ikke i højere grad skriger på at få lukket reality-erotiske-tv-serier og porno-sites, der kolporterer et kvinde- og sexsyn, hvor netop sex er et forbrugsgode, en vare, et kødfyldt ta-selv-bord?

Hvorfor siger flere ikke fra over for det?

Hvordan kan vi finde os i at sende vores døtre ud i en virkelighed, hvor nogle mænd ser på dem med øjne, der æder porno til natmad?

Det er åbenbart, at den overseksualiserede billedverden falder kristne for brystet, men hvorfor ikke alle andre – kvinder?

Det er åbenbart, at den overseksualiserede billedverden falder kristne for brystet, men hvorfor ikke alle andre – kvinder?

Er miseren, at vi, altså det moderne såkaldt frigjorte menneske, ville have friheden til at vælge og vrage og selv sætte rammerne, men vi kunne ikke magte konsekvenserne af denne livsform? Viste det sig ikke ”bare”, at det var langt sværere at sætte grænserne selv end leve med dem, vi tidligere var fælles om? Dem, som vi tror, blev givet af Gud til liv.

Skabelsen som mand og kvinde rummer en rigdom af facetter, gnister som springer lystigt ud af kønnenes polaritet – ikke vulgaritet.

Lad os – ikke for Guds skyld, men for vores, bekende, at vi faldt. Som mennesker, som mænd og kvinder, som folk. Lad os bede ham om tilgivelse, så vi igen kan mærke duften fra skabelsens morgen.

Og sig så fra! Lær dine sønner respekt – og dine døtre ditto. Luk op, luft ud og bekæmp dunsten fra forråelsen og forrådnelsen!

Appendix: Jeg vil gerne understrege, at hvis du har oplevelser med chikane eller krænkelser i ELN eller andre menighedssammenhænge, så er det vigtigt, at du taler med nogen om det og bringer det frem i lyset hos de relevante ledelser.