Gå til indhold
5 grunde til at jeg elsker påske

Foto: Frihedsmuseet

5 grunde til at jeg elsker påske

D. 4. maj 1945 kapitulerede tyskerne, og Danmark blev befriet. Det er et historisk faktum, som ændrede alt. Sådan er det også med påsken

1. Det er forår. Lyset vinder, mørket taber

Der er nogle ting, som er så gode og uundgåelige, at intet mørke kan overvinde dem. Jorden vipper og vender, uafhængigt af os, suverænt. Lyset tager til. Sådan vandt Jesus og vendte verdens gang, suverænt, uafhængigt af os. Og mørket kan intet stille op …

2. Det skete i virkeligheden

Der er mange, også kristne, der fremstiller kristendommen, som om den primært er et spørgsmål om følelser og indre overbevisning. Det er en misforståelse. Kristendom er i sin kerne et spørgsmål om virkelighed. Om en Gud, som eksisterer og handler. Om konkrete begivenheder i verdens historie, hvoraf påsken var og er den største.

Uanset om vi føler, at tyskerne kapitulerede d. 4. maj 1945, så skete det – og det ændrede alt. Det kan ingen og intet ændre på, for det skete i historien. Det samme gælder påsken: Det skete, uanset hvad vi føler og tror. Han døde og opstod. Satan har tabt. Det ændrer alt.

3. Påsken handler om HAM, ikke om mig

Jeg er selvoptaget af natur. Derfor er jeg så glad for, at påsken så tydeligt handler om, hvad Jesus gjorde. Det er ham, der er hovedpersonen. Hvis du ser længe nok efter, vil du se, at også dét er gode nyheder.

4. Alt, hvad der er virkeligt vigtigt, er sket for længe siden

Der er kampe, jeg skal kæmpe, og et liv, som skal folde sig ud. Der er en forandring, som må finde sted i os. Men det virkeligt vigtige i verdens og min redning er sket for længe siden. Det afhænger ikke af mig. Det er sket. Det er fuldbragt.

5. Der er altid håb

En familie sørger over tabet af en hustru og en mor, som blev revet væk fra dem midt i livet. Sirenerne lyder i Bruxelles gader på grund af endnu et terrorangreb i Europas hjerte. Hundredtusinder er fordrevet og på flugt. Og i vores helt almindelige liv oplever vi sygdom, tab, fortvivlelse.

Jesus gik ind i sorgens og angstens mørkeste mørke. I lidelsernes og angstens uudholdelige, rødglødende kerne. I skyld og skam, i helvede selv, for at ingen skulle behøve at komme dér.

Han afsonede straffen, brød dødens magt og satte det sidste, endegyldige led i Satans lænker. Derfor behøver vi ikke frygte. Derfor er der altid håb. Derfor elsker jeg påske.