Gå til indhold
10 gode grunde til at vente med sex

10 gode grunde til at vente med sex

Stor tak til de unge i ”Nærradiofonien” på Å-festival
(Foto: www.stephansen-photo.dk)

I sagde så mange livgivende ting, da DR’s “Nærradiofonien” interviewede jer i bedste sendetid. Produceren klippede selvfølgelig scenerne, som det passede ham, og I sagde garanteret mange flere gode ting, end dem, de vi fik at høre. Tak for jeres ærlige og sårbare vidnesbyrd for rullende kamera. I lover godt for kirkens fremtid!

Jeg bemærkede, at det generelt var svært for jer at forklare, hvorfor I ikke vil have sex før ægteskabet. Måske blev i bare stressede i situationen. Foran en åben mikrofon og kritiske spørgsmål vil jeg også selv fumle i formuleringerne, så ingen løftede pegefingre herfra. Efter mange samtaler med unge er det dog min fornemmelse, at mange unge faktisk ikke kan sætte ord på det. Ofte ved I, at I skal vente med sex. I ved bare ikke rigtig hvorfor.

Vores oplæring af jer har en mangelsygdom her. Emnet er ofte et tabu, fordi mange af vi voksne heller ikke ved det, og derfor tier stille. Sex er værd at vente på, men hvorfor egentlig?

Hvorfor vente?

Her er 10 gode, rationelle grunde til at vente med sex til ægteskabet. Men først skal I have den mest fundamentale årsag: I skal vente med sex, fordi Gud vil jer det bedste. Det står f.eks. i 1. Korintherbrev kap. 7 vers 9. Stoler du på, at Guds vilje er det bedste for dig – også når hverken du eller dine klassekammerater forstår hvorfor? Det gælder i øvrigt også voksne i alle livets forhold. Gud har designet dig, og han ved præcis, hvilke livsbetingelser du trives bedst under. Stoler du på, at Guds vilje er det bedste for dig – også når du ikke forstår hvorfor?

Dybest set handler det om tillid til Gud, som designede og formede dig.

10 gode grunde

Derudover: (kopieret med tilladelse fra den fremragende hjemmeside www.adamogeva.dk)

 

  • I får fokus på venskabet, som er det vigtigste fundament for et solidt forhold
  • Et forhold, der kun bygger på sex, er ikke holdbart i længden
  • I er ikke nødt til at finde ud af, om I passer sammen seksuelt
  • Har du sex med forskellige, giver det risiko for præstationsangst og sammenligninger
  • Du øver noget vigtigt, når du udsætter dit behov for seksuel tilfredsstillelse
  • I skal ikke være bange for at få uønskede børn
  • Du slipper for risiko for kønssygdomme
  • Du passer godt på dig selv og dine følelser
  • Du vil mærke velsignelsen ved at følge Guds vilje
  • Jeg har aldrig mødt et par, som har fortrudt, at de ventede …

Se nærmere uddybning på http://adamogeva.dk/artikel/10-gode-grunde-til-at-vente-med-sex/